fbpx

Bryllupsfotograf​

Kjolen er købt, festlokalet er booket, men hvem skal forevige den minderige dag?

Dine gæster, der har travlt med at feste, eller køkkenpersonalet, når de lige har fem minutters pause mellem retterne? Og skal billederne tages med din nye iPhone med vildt mange megapixels? Nej, det skal selvfølgelig være en professionel bryllupsfotograf, der kan sikre dig det perfekte, visuelle minde.

Spis, drik, bliv gift - vi tager jeres billeder!

Hvordan skal dine bryllupsfotos se ud?

Et godt bryllupsfoto er ikke let at tage – jo, hvis man definerer ’godt’ som dine gæster og din iPhones samlede evner til at tage billeder uden omtanke for lyssætning, ISO, lukkefrekvens og andre fototekniske nørderier, der har stor betydning for det endelige resultat.

Det kræver derimod erfaring og kompetencer inden for fotografering at tage et godt bryllupsfoto. Den helt særlige atmosfære og følelse, som man oplever ved et bryllup, skal trods alt afspejles på bedste vis – og netop dette kan en god bryllupsfotograf sørge for.
Fotograferne hos Rahbek Media har stor erfaring, så hvis du skal bruge en professionel fotograf til et bryllup, kan du trygt vælge os. Og vi lytter naturligvis til dine ønsker, som kombineres med vores imponerende fotoskills, så de endelige bryllupsfotos er lige efter dit hoved.

Vi tilbyder flere forskellige typer af billeder:

brudepar-bryllup-gift
bryllup
Mulighederne er mange – så hvad ønsker du?​

Du har sikkert allerede helt styr på alle detaljerne omkring brylluppet, men hvad med dine bryllupsbilleder? Skal der kun tages billeder inden for i kirken og til festen? Eller skal den omkringliggende natur, hvor en stor sø eller frodig, grøn skov altid kan skabe flotte og romantiske omgivelser, også bruges?

Vi har mange års erfaring som fotografer, så vi ved, hvad der skal til for at tage gode billeder til forskellige anledninger – også bryllupper. Vi byder gerne ind med spændende idéer og kreative forslag. Og selvom vi håber på så lækkert solskinsvejr, at de rygende gæster ender med farve på næsen, så ved vi alle, at det danske vejr er lige så uforudsigeligt som DSB’s punktlighed. Med vores erfaring, kamerafærdigheder og evner til at improvisere kan du dog være helt rolig, for vi skal nok få det bedste frem i dine billeder, uanset om der er brug for solbriller eller paraply.

Vi vælter på ingen måde dit budget (og vi skal også nok undgå at vælte bryllupskagen, når vi lister rundt og tager billeder). Lad os tage en snak, hvor vi kan vende mulighederne, dine ønsker og vores input – vi skal nok sørge for, at du får flotte bryllupsbilleder og en god pris på bryllupsfotografen.

Bryllupsfotografering i hele landet​

Med flotte bryllupsbilleder, der tages af en professionel fotograf, vil du føle det, som om du igen stod i kirken eller til bryllupsfesten – det er fordelen ved at bruge en dygtig bryllupsfotograf, som netop kan få det bedste frem i dine billeder.
Uanset om du er fra Købenahvn, Aarhus, Aalborg eller et helt fjerde sted i landet, så kan vores dygtige bryllupsfotograf hjælpe dig. Og skal vielsen afholdes på en strand, i en skov eller på helt traditionel vis i en kirke, er det heller ikke noget problem for os (vi skal nok huske det rigtige fodtøj, så vi står helt lige, når billederne skal tages).

I kan naturligvis få jeres bryllupsfotos digitalt, så de nemt kan findes frem på computeren og mobilen, men også i klassiske, fysiske eksemplarer – så er der rig mulighed for at lade billederne stå fremme, så I fortsat kan nyde synet af dem til jeres kobber- sølv- og guldbryllup.

bryllup-brudepar-gift
Priser der er til at betale

Dit bryllup har allerede kostet en del, så dit betalingskort er efterhånden blevet så slidt, at du ikke længere kan læse sikkerhedscifrene på bagsiden. En vigtig del af et gennemført bryllup er dog at få den store dag dokumenteret med smukke bryllupsfotos, som du kan tage frem og få glæde af igen og igen. Her kan en professionel fotograf til dit bryllup med garanti levere billeder, du vil elske lige så højt som din partner.

En god bryllupsfotograf koster selvfølgelig noget, for billigt er ikke nødvendigvis godt – du har med stor sandsynlighed ikke fundet din brudekjole hos Kirkens Korshær eller købt vielsesringene, fordi de var de billigste i smykkebutikken, vel?
Med en fotograf fra Rahbek Media får du professionel garanti for smukke billeder i en kvalitet, du ikke selv vil kunne levere. Og vi koster bestemt ikke spidsen af en jetjæger – nok nærmere spidsen af din brudekjole (du ved, hvad vi mener).

Skal det være vildt og anderledes?​

Et bryllupsfoto kan skabe stærke følelser, som få andre anledninger. Men måske er den store dag også dagen, hvor I kan tilføre lidt ekstra glimmer og magi. Hvis det skal være vildt eller anderledes i forhold til andre bryllupper, I har været gæster til, så har vi altid spændende idéer og sjove påfund.

Hos Rahbek Media arbejder vi meget med videoproduktion, hvilket vi også har stor succes med. Så en kombination af både videoer og fotos til dit bryllup kan tage gengivelsen af dagen til et helt nyt niveau. Og skal det være endnu mere utraditionelt, har vi også droner, så I kan få udendørs videoer og fotos fra helt andre vinkler og perspektiver.

Lad os tage en snak om dine bryllupsfotos

Man skal aldrig gå ned på kvalitet (eller udstyr for den sags skyld. Så når den største dag i dit og din partners liv skal foreviges, er der ingen grund til ikke at hyre en fotograf til brylluppet.
Jeres bryllupsbilleder bliver et vigtigt minde, når I vil mindes den store dag, så med en dygtig fotograf får I naturligvis de bedste resultater.

Lad Rahbek Medias dygtige bryllupsfotograf klare opgaven, så I kan slappe af og fokusere på vielsen, bryllupsfesten og alt det andet sjove – så tager vi os af dine billeder, som vi garanterer bliver (næsten) lige så smukke som bruden.

Vi er klar!