DGI.

Landsstævne 2017.

Få år efter H. C. Andersen skrev Klods-Hans, blev DGI grundlagt. På lige fod med H. C. Andersen vil mange danskere sikkert mene, at DGI er en vigtig del af den danske kultur, og derfor var helt utrolig spændende at filme for DGI. Men hvordan bliver DGI ved med at være relevant for danskerne efter så mange år? En gammel og traditionsrig organisation skal turde satse på fornyelse og implementering af nye tiltag. DGI er et godt eksempel på en organisation, der følger med tiden og de forstår at lave en forbindelse mellem den traditionelle idé bag DGI og de mange unge, der også søger i DGIs retning.
Med videoen forsøgte vi at videregive et indtryk af den alsidighed, der er i DGI, og derfor filmede vi til DGI Landsstævne i Aalborg i 2017. Det blev til 5 videoer i alt med forskellige fokuspunkter.
Alle discipliner ligger inden for betegnelsen ’street sport’, som blandt andet omfatter parkour, skateboarding, BMX, street Soccer, calisthenics og basketball. Overordnet har DGI derfor valgt at kategorisere disse i et samlet koncept: United By Streets
Optagelserne er lavet på en lang række locations rundt omkring i Rahbek Medias hjemby, nemlig Aalborg. Med videoerne har vi forsøgt at skabe en dynamisk og visuel oplevelse. Agendaen er at vække interessen hos alle, der har en forkærlighed for street sport og kreativ fysisk udfoldelse.
Streetsport har nemlig en helt speciel ånd og dynamik. Denne kan ikke blot indfanges ved at filme statisk, men skal i høj grad også indfanges ved, på nært hold, at bevæge sig i dynamisk synkronisitet med udøverne.
Optagelserne var derfor en atletisk præstation i sig selv, da vi selv måtte, på alle mulige kreative måder, i bevægelse for at indfange street sportsgrenenes levende ånd og feel.
Dertil har vi også prøvet at indfange bymiljøet og de omgivelser, som udøverne bevægede sig i. Dette spiller nemlig en essentiel rolle i streetsport, da dette netop er den platform, og sågar også det redskab, der gør de fleste street sportsgrene muligt.

DEL DE KLOGE ORD