fbpx

Download og upload dine videoer korrekt.

Del
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email
Vi hjælper dig med at downloade og uploade!

Som kunde hos Rahbek Media hjælper vi dig fra start til slut. I denne guide vil vi gennemgå hvordan du downloader og uploader din video til den pågældende medie platform du benytter dig af.
Vi har produceret to videoer til at hjælpe dig med at få downloadet og uploadet dine videoer korrekt, når du modtager dem fra os.

Hvis videoguides ikke lige er dig, har vi også lavet en step-by-step tekst guide nedenfor.

Hos Rahbek Media benytter vi os af frame.io til at sende, vise og bede om rettelser fra vores kunder. Når du modtager din færdige video, skal denne også downloades gennem frame.io.

Du downloader din video således:

– Åbn det link du har modtaget fra os med din video.
Herefter skulle din skærm gerne se nogenlunde sådan ud:

– I toppen af højre hjørne er der et download ikon. Denne trykker du på for at downloade din video.

– Efter dette skulle din video gerne være på din computer. (Den findes somregel i overførelses/downloadmappen).

Når din video er downloadet, skal den uploades til din foretrukne medieplatform. Hvad enten dette er YouTube eller Facebook, så kan du følge denne guide til pågældende.

Upload af video til Facebook

Når din video skal uploades til Facebook, er det vigtigt at dette bliver gjort korrekt og fra en computer. Videoen må helst ikke uploades fra en mobiltelefon, da den mister meget kvalitet på dette.

– Det første du gør, er at gå ind på din Facebook side. Herefter vælger du feltet “Videoer”.

– Derefter vælger du “Tilføj video” i højre side af vinduet.

– Når du trykker på “Tilføj video” åbnes der et stifinder vindue på din computer, hvor du lokalisere den pågældende video. Når du har valgt videoen, skal du trykke “Open/Åben”.

– Herefter åbner Facebook et nyt vindue, hvor du får mulighed for at lave titel og beskrivelse af din video. Her har du også mulighed for at tilføje undertekster og en thumbnail. Læs her hvordan du laver en god thumbnail. Når du har gjort dette, klikker du på “Næste”.

– Her kan du vælge hvornår din video skal offentliggøres, samt hvor du ønsker at din video skal vises. Når du har gjort dette, klikker du på “Offentligør” og så er din video klar til at blive vist på Facebook.

OBS. Vær opmærksom på at ved upload til Facebook, kan der gå et hvis antal minutter før den fulde kvalitet af videoen er tilgængelig.

Upload af video til YouTube

Når din video skal uploades til YouTube, er det vigtigt at dette bliver gjort korrekt og fra en computer. Videoen må helst ikke uploades fra en mobiltelefon, da den mister meget kvalitet på dette.

– Når du kommer ind på YouTubes hjemmeside kan du i øverste højre hjørne klikke på et kamera ikon med et plus i. Her vælger du “Upload video”.

– Herefter kommer du ind på en ny side, hvor du skal trykke på pilen i boksen for at vælge hvilken video du vil uploade.

– Her åbner sig et stifinder vindue hvor du skal vælge den video du vil uploade fra din computer. Når du har valgt den, klikker du på “Open/Åben”.

– Når du har gjort det, kommer du videre til en ny side, hvor du ser din video uploade. Her får du mulighed for at lave titel og beskrivelse til din video. Du også mulighed for at lave tags og tilføje undertekster, samt mulighed for at kategorisere din video. Det er også her du kan tilføje thumbnails. Læs her hvordan du laver en god thumbnail.

– Når du har udfyldt det nødvendige, klikker du på “Publish/Offentligør”. Herefter går der et par minutter før din video ligger på YouTube. (Du kan se den ved at gå ind under din egen kanal i øverste højre hjørne).

OBS. Vær opmærksom på at ved upload til YouTube, kan der gå et hvis antal minutter før den fulde kvalitet af videoen er tilgængelig.

Der er mere..

Har du spørgsmål?

Jeppe Rahbek, kreativ leder og klar til at hjælpe