fbpx

Med24

Grøn omstilling og nordjysk velvære

UDFORDRING

Med24 er blevet en stor virksomhed, og de vokser stadig. De ønskede at lave en video, der både kunne fungere som en præsentation af dem selv, men også deres nyeste tiltag – nemlig en grønnere måde at sende deres pakker på. Det var vigtigt for Med24, at videoen ikke blev for højtflyvende og elitær. Derudover var det vigtigt, at videoen både indeholdt en overordnet rolig stemning og et indblik i pakkeprocessen. Udfordringen med denne video var, at den både skulle indeholde en stærk følelse af velvære og en lavpraktisk pakke-del, hvilket umiddelbart virkede to modsatrettede mål.

PRODUKT

Sammen med Med24 udviklede vi et storyboard, der indeholdt både den rolige, nordiske stemning og den grønne pakkeproces. Historien i videoen er bygget op om en kvinde, der bestiller varer fra Med24. På de indledende møder var det tydeligt, at Med24 ønskede, at den overordnede stemning skulle emme af velvære og ro. For at understøtte denne følelse opbyggede vi storylinen over en kontrast – nemlig de hurtige, hektiske klip først, der viser stressende elementer fra hverdagen. Derefter klippes der til rolige klip fra stranden, som indleder til købssituationen og pakkeprocessen. På den måde kunne vi formidle en følelse af egenomsorg og velvære, uden budskabet blev udvasket eller for højtflyvende.

INFORMATION

Kunde: Med24
Fotograf: Marc Skjødt Pedersen
B-foto: Kevin Kvist
Klipper: Marc Skjødt Pedersen
Grade: Kevin Kvist
Koncept: Maja Pedersen

SERVICES
  • Et creative brief, hvor vi fandt ud af, at videoen skulle henvende sig B2C.
  • Et storytellingmøde med formålet at nå ind til, hvilke budskaber, der var de vigtigste at vise.
  • Den endelige video, versioneret til Instagram og Facebook, som Med24 benytter til markedsføring på deres online kanaler. 
  • Et storyboard med tilhørende dansk speak, som blev godkendt af Med24.
  • Planlægning og orkestrering af locations og statister.
  • Optagedage hos Med24 og på de andre locations, der figurerer i videoen.

Med24

Med24 er en webshop, der har specialiseret sig i både apoteksvarer, helsekost og produkter indenfor en række andre ”helse-kategorier”. De har eksisteret siden 2005, og det har været en vild rejse med heftig vækst. Det nyeste skud på stammen er, at de snart udvider deres lager med 2000 kvadratmeter. Alt i alt går det godt og fremad i Med24, og derfor var tiden moden til en professionel reklamevideo. Indtil nu har Med24 selv taget lidt video til blandt andet deres Instagram-profil, hvor de har lavet korte stories, som giver et øjebliksbillede af, hvad de laver. Med24 kontaktede os, fordi de ønskede at have en overordnet og professionel video til deres markedsføring, hvor de kunne formidle den følelse af velvære, som de arbejder så passioneret for. 

Et grønt budskab svøbt i velvære og ro
Med24 ønskede at lave en video, der kunne vise deres kunder, at de brænder for både velvære og grøn omstilling. Vi researchede på branchen, og vi fik bekræftet, at den ofte bærer præg af skønhedsidealer og eksklusive brands. På de indledende møder gjorde Med24 det hurtigt klart, at de ikke ønskede en video, der spillede på en utopisk livsførelse. De ønskede derimod en video, der var relaterbar og nede på jorden, fordi det resonerer med dem selv og deres primære målgruppe, som er kvinder på omkring 40 år.

For nyligt har de fået udviklet en ny type papkasse, der kan tilpasses den mængde varer, der er i kassen. Den metode sikrer, at varerne bliver pakket på den mest klimavenlige måde. Den nye pakkemetode var grunden til, at Med24 ville have lavet en professionel video netop nu, men de ønskede, at videoens grundstemning var ‘nordisk’ og oprigtig. Virksomheden er placeret i Løkken, og derfor var det oplagt at bruge den flotte natur ved kysten til at indfange og underbygge denne stemning.

Først havde Jeppe et creative brief med Med24 for at finde ud af, hvilken type video, de havde behov for i deres markedsføring. 

De forklarede, at de ønskede sig en video, der henvendte sig til B2C og som kunne forklare kunderne om deres nye pakkemetoder.
Vi vurderede, at videoen skulle være forholdsvis kort og dermed henvende sig til de sociale medier. Derefter havde vores storyteller, Maja, et møde med Med24 for at finde ind til essensen af både virksomheden og budskabet.

Både Jeppe og Maja så hurtigt, at Med24 udmærker sig ved at være oprigtige og passionerede i deres måde at drive forretning på. På storytellingmødet var vi langt omkring i idéfasen, fordi der var mange spændende måder at formidle deres budskab på, men vi vendte tilbage til udtrykket ‘nyt nordisk’. 

Stemningen skulle være oprigtigt, simpelt og naturligt, og videoen skulle indeholde elementet med den grønne pakkeløsning, men derudover havde vi ret frie tøjler.

Udfordringen i denne video var at formidle en krystalklar følelse af ro og velvære, men samtidig vise deres meget ansvarsbevidste kunder, at de pakker varerne på en grøn måde. 

Less is more, siger man, og vi forsøger altid at skære budskaberne ind til benet. På den måde overøser man ikke modtagerne med informationer, som de måske alligevel ikke kan huske, men derimod sikrer vi, at de kan huske det essentielle. 

Tidligere havde Med24 overvejet at lave en video, der viser processen fra e-butikken til kunderne står med varerne i hånden. Den idé er god, men vi blev enige om, at processen skulle pakkes ind i en lækker følelse, så kunderne kunne mærke afsenderen – altså Med24.

 Storyboardets første struktur var uden de første hektiske billeder, men de blev tænkt ind, fordi vi ønskede at skitsere et univers af selvforkælelse, og den hektiske sekvens blev implementeret for at skabe en tydelig kontrast.

En anden udfordring, som alle danske videofolk nok kender til, er vejret. Vores helt egen Peter Tanev, Marc, havde holdt nøje øje med vejrudsigten, og der var varslet regn den dag, vi skulle optage. 

 

Det kan være en kompliceret manøvre at rykke optagelser, når der både er kamerafolk, grej, storyteller, statister og hunde involveret. Heldigvis var det muligt at flytte udendørs-optagelserne en dag frem, så vi var sikre på at få dem i kassen med det helt perfekte lys og den rigtige stemning. 

Da vi nåede op på stranden blev vi positivt overraskede, for der var næsten vindstille, hvilket er sjældent på vestkysten, og solen tittede frem. Vi kunne ikke have ønsket os finere vejr til optagelserne og både statist og hund var herlige at arbejde sammen med. Alt i alt blev dagens optagelser en succes.

Nordjysk ro på settet
Slutresultatet blev en reklamevideo, der indeholder flere forskellige elementer – den grønne omstilling, købsprocessen og nordjysk ro. Videoens ramme er velvære og naturlighed. 

De første hektiske billeder understreger kontrasten til de rare og langsomme sekvenser, hvor vi fortæller om Med24. 

Mange af deres varer, kan man købe andre steder, men Med24 har skabt et helt specielt univers, og dette univers er fundamentet i videoen. Storylinen, speaket og locations er holdt i en naturlig og oprigtig stil, så videoen henvender sig til almindelige mennesker, der søger lidt ekstra velvære i hverdagen. 

Statisten, Jannie, er også naturlig, og hun fungerer som indgangsvinkel til at se både webshop, pakkeproces og varer. Med24 valgte denne storyline, fordi den formidler en stemning og et budskab, der i tråd med deres egen markedsføring og deres produkter. Og således blev den rolige, nordjyske reklame for Med24 til. It’s a wrap!  

Har du et spændende projekt i tankerne?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Du vil jo gerne være med i hulen ik mulle?


Når du tilmelder dig guldkornsposten, så sender vi vores bedste tips og tricks direkte til din indbakke.