Mekoprint er en virksomhed med mange hjul i maskineriet. De har et arsenal af forskelligartede produktionsmetoder, og de tager som få bæredygtighed meget alvorligt. Hos Mekoprint er bæredygtighed ikke blot en floskel og et buzzword – hos Mekoprint bliver der sat handling bag ordene! Derfor ønskede de en profilvideo, de kunne bruge til at vise, hvilke konkrete tiltag de har gjort for at højne deres niveau af bæredygtighed.
Det er ikke en let opgave at fortælle om, hvor bæredygtig en virksomhed er, uden at det tangerer det selvhøjtidelige. Men på baggrund af en række workshops og samarbejde om at udarbejde det perfekte storyboard, gik vi i kødet på opgaven. Hele humlen af Mekoprint er nemlig at skabe sammen: Deres bæredygtighedsfremmende initiativer er ikke kommet af sig selv. De har draget inspiration fra andre store spillere såsom Grundfos, og de ser sig selv som en del af en forsyningskæde, hvor deres egne initiativer kun er en del af en større proces om at udbrede cradle-to-cradle thinking. Og det var denne fortælling, vi brugte som afsæt for videoen. Således handlede den ikke kun om de initiativer, Mekoprint har foretaget, men om ønsket og forhåbningen om, at forsyningskæder i samarbejde skaber en mere bæredygtig fremtid!
Se videoen ovenfor og bliv selv inspireret til at gøre lidt ekstra for planeten.