fbpx

Video marketing: Din guide til B2B video content – Bruger du krudt på video marketing på B2B markedet?

Del
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Med B2B video content er målet at få din målgruppe til gerne at ville vide mere om dit produkt – ikke at underholde eller skabe opmærksomhed. Med vores guide bliver det nemmere for dig at skabe brugervenlig og fængende video marketing, som får din målgruppe til at nærme sig et køb.

De første 15 sekunder er de vigtigste

Når en potentiel kunde har klikket sig ind på din video, er de første sekunder afgørende. Du har allerede fanget personens interesse – nu gælder det om at bevare den. Vil du gerne have personen til at se din video til ende, må du lægge ud med noget, der er værd at bruge tid på – noget, der meget gerne må pirre nysgerrigheden endnu mere.

Sæt dig i kundens sted

I marketings-regi ville det være en sand gave at kunne læse dine potentielle kunders tanker. Og selvom du ikke er tankelæser, er det ikke forbudt at give det et skud. Når en potentiel kunde klikker sig ind på din video, kommer han eller hun et sted fra – hvad enten det så er via dit website, Facebook eller en helt tredje kanal.

Hvad tænker du får personen til at klikke på din video? Hvad er det, der vækker hans eller hendes interesse? Ved at sætte dig i kundens sted kan du nemmere udtænke video content, som rent faktisk lever op til det behov, som kunden gerne vil have stillet ved at klikke på din video.

Tag dine seere alvorligt

Video er ikke alene et medie til underholdning. Du kan derfor gå helt galt i byen, hvis du antager, at din video marketing kun bliver tilgået for underholdningens skyld.

Laver du en video, der kun spiller på underholdning, kan du misse en gylden chance for, at seeren går et skridt nærmere et køb. Tænk derfor altid på at producere indhold, der viser, at du tager seeren seriøst, og at du sætter pris på hans eller hendes opmærksomhed og tid.   

Hold igen med ordene

For mange ord kan dræbe dit budskab. Sæt derfor en grænse for hvor mange ord, der som maksimum må indgå i manuskriptet for din video. Det kommer hurtigt til at overvældende på video, hvis talestrømmen er for stor (og for hurtig), og det kan få seeren til at lukke ned for en hvilken som helst video.

En grænse på maksimum 125 ord per minut er passende, og undrer din chef sig over, hvorfor ikke samtlige informationer og budskaber er med i videoen, har du her et godt argument.

Vær klar i spyttet

Vær tydelig i din kommunikation, når du skal ud at finde den virksomhed, som skal hjælpe dig med din videoproduktion. Gå efter en virksomhed, der har et godt omdømme, og meld klart ud, hvad formålet er med din video.

Sæt sammen et realistisk budget for opgaven – det giver dig en langt mere kreativ løsning, end hvis virksomheden forsøger at komme med et lavt bud på opgaven – og sætter sin indsats derefter. Læg jer også fast på en deadline, så du er klar over, hvornår den færdige video er klar til at blive distribueret.

Stil og musik – det hele skal passe sammen

Når du skriver et manuskript til en video, vil fortæller-stilen automatisk blive fastlagt. Ofte vil det i en video bære præg af en samtaleagtig stil, som virker indbydende på de fleste. Husk på, at det afgørende element ikke er, hvorvidt det lyder godt på papir. Det afgørende er, at det lyder godt, når en skuespiller eller en medarbejder siger ordene under optagelsen.

Rækkefølgen af ordene og deres betydning for budskabet kan ikke stå alene på et stykke papir – de vil komme frem i takt med, at det visuelle aspekt bliver udfoldet i videoen. Hav også in mente, at et manuskript, der er skrevet til en skuespiller eller en anden person på video, kommer til at lyde meget anderledes end en tekst, der skal læses op, mens andre visuelle effekter suser hen over skærmen.

Del og genbrug dit video content

Video er ikke det billigste marketingprodukt. Det koster unægteligt meget tid og mange penge, hvis du gerne vil have et kvalitetsprodukt. Og det vil du – ellers kan det gøre mere skade end gavn.

Vær derfor klar i spyttet med, hvordan du vil bruge dit video content. Hvor mange steder kan du få det sendt ud? Og kan du genbruge det senere hen? Du gør klogt i at lave en plan for, hvordan du vil bruge dit video content – også på sigt. Det sikrer dig, at du får det optimale udbytte ud af de penge og den tid, som du har brugt på din videoproduktion.

Dit website er en oplagt mulighed, når du skal have din video ud til din målgruppe, og du kan med fordel også integrere den i et mailflow eller din signatur, når du sender mails ud. Youtube er en anden oplagt mulighed, når vi taler video, og du kan også tage den med i diverse PowerPoint-præsentationer. De sociale medier er også oplagte til at distribuere video, og her findes mange af slagsen som eksempelvis Facebook og LinkedIn.

Held og lykke med din videoproduktion – og husk på, at der ikke er langt fra ide til virkelighed, når du har med et professionelt produktionsfirma at gøre!

Der er mere..

Har du spørgsmål?

Jeppe Rahbek, kreativ leder og klar til at hjælpe